Profil

Jeg har altid flyttet mennesker

Jeg har arbejdet som ejendomsmægler i over 20 år, men for mig har det altid været mennesker frem for mursten, der interesserede mig, og måske er det også derfor, at jeg har haft stor succes som ejendomsmægler. Det at flytte folk virker for mig, og jeg har nok altid vist, at jeg en dag også skulle flytte folk mentalt og kropsligt.

 

Det hele starter jo altid med én selv…

Jeg har altid interesseret mig for alternativ behandling, og jeg har altid selv søgt den vej, både når jeg har haft et akut behov, men også igennem årene, for at holde mig selv vedlige og har derfor gået til meditation, yoga, kinesiologi, massage, kranio sakral terapi, akupunktur og mange andre ting.

 

At se passivt til

Der skete noget i mig, da min mor døde efter mange års sygdom. Hendes diagnose var fibromyalgi, ikke noget du dør af, men en sygdom med mange smerter, hvor psyken naturligvis bliver påvirket. Tænk på hvordan en enkelt dag med smerter er for dig, sådan havde hun det hver eneste dag i mange år.

Jeg så et offentligt sundhedssystem som spillede fallit, og et menneske der blev ædt op af den medicin som skulle lindre hende, den endte med at give hende en endnu større smerteoplevelse, end hun i virkeligheden havde – det eneste jeg kunne dengang, var i store træk at se til.

 

Eller tage en beslutning og starte en ny rejse

For nogle år siden kom jeg selv i overgangsalderen, svedeture om dagen, en seng der sejlede i sved om natten, dårlig søvn og humørsvingninger eller retter sagt intet humør, jeg kunne slet ikke kende mig selv – trist og deprimeret. Min praktiserende læge og jeg var enige om, at hormoner ikke var nogen løsning, og så gik turen atter ud i den alternative verden.

Som barn husker jeg, at min mor fik zoneterapi og at det gjorde ondt. Ikke fordi jeg nyder smerte, men fordi zoneterapi i dag er en anerkendt behandlingsform, ville jeg prøve det. Jeg fik bestilt en tid (jeg kan berolige med, at det ikke skal gøre så ondt mere) og efter 5 behandlinger var mine svedeture væk, humøret kom igen, jeg blev mig selv igen eller gjorde jeg?

Nej, jeg bliver aldrig den samme, som jeg var før den oplevelse, – en ny retning var stukket ud, ”det må jeg simpelthen lære” tænkte jeg, og siden har jeg brugt næsten al min fritid på kurser på hverdage, aftener og i utallige weekender. Jeg har lært, læst, terpet, behandlet, søgt viden og delt viden med mine medstuderende og lærere. Det er en fantastisk rejse og den slutter aldrig, for man kan altid blive lidt bedre.

Der er mange mennesker, der ikke opfatter ikke sig selv som syge, men alligevel går man rundt med skavanker og bekymringer som gør, at de ikke er den bedste udgave af dem selv.

Det er det jeg ønsker alle skal være – fri for skavanker både fysiske og psykiske.

 

Her kan du se mit uddannelsesforløb:

 

 

2024                  Kursus i laserterapi v/Lasota Akademi

2022                  Kursus i kvinderelaterede lidelser v/Peter Cole

2019                  Kursus i Muskelmeridianer v/Annemarie Vester.

2019                  Kursus i Shock Wave behandling v/Secma.

2019                  Kursus i Vestlig medicinsk akupunktur.

2018                  Kursus i øreakupunktur 1 v/Dig i centrum.

2018                  Kursus i Kost, ernæring og kosttilskud.

2017                  Uddannet i Acunova akupunktur.

2017                  Uddannet som RAB registreret akupunktør.

2017                  Kursus i GigaLaser – PowerMedics, Holbæk.

2016                 Introduktion til PoweLaser og GigaLaser – PowerMedic, København.

2016                 Akupunkturkurser i BMS akupunktur.

2016                  Uddannet RAB registreret zoneterapeut.

2015                 110 timers undervisning i fysiurgisk massage.

2015                 410 lektioner i anatomi, fysiologi, sygdomslære, farmakologi og psykologi.

2014                  Ayuvedisk højskoleophold – lært trasendentalmeditation.

2000                  Kursus i NLP.

1999                   Kursus i Healingmassage på Kilden i København.

 

Jeg tilbyder således akupunktur, zoneterapi, Shock Wave og naturligvis laserbehandling.

Gå ind under de enkelte behandlingstilbud og læs om de forskellige behandlingstilbud eller ring til mig, så vi får lavet en plan for en optimal behandling af netop dit problem eller det du har brug for.

Jeg laver ikke det her fordi jeg skal, jeg gør det fordi jeg ikke kan lade være.

Jeg glæder mig til at møde dig.
Rikke Lunau

 

Praktisk og lækker klinik for alternativ behandling i Næstved
Vi er alternativ behandler i Næstved og medlem af DAKOBE