Akupunktur hos Klinik Lunau i Næstved. BMS akupunktur, AcuNova akupunktur og Øreakupunktur Øreakupunktur hos Klinik Lunau i Næstved er rigtig godt til rygeafvænning, appetit regulering, smertelindring og afslapning

Akupunktur

Hvad er akupunktur?

Akupunktur betyder nåleindstik – akupunktøren stikker primært i meridianbanerne som kineserne har opdaget for flere tusinde år siden, og som man i dag har kortlagt med moderne teknologiske metoder (elektroniske, termiske og radioaktive målinger).

Hvor stammer akupunktur fra?

Akupunktur er en ældgammel behandlingsform, vi kender den bedst som kinesisk akupunktur, men akupunktur har været brugt i større eller mindre omfang af vores forfædre over hele verden.

I akupunktur arbejder man meget med Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), som er en videnskab for sig selv. TCM er svært for en vesterlænding at lære, for i Kina har man en helt andet tankegang om, hvordan krop og psyke ja alt i universet hænger sammen, det er svært for os at forstå at en lidelse blandt andet både har en årstid, en farve, en smag, en lugt, en lyd, en bevidsthedsform, et sanseorgan og en kropsvæv tilknyttet.

Jeg mener i virkeligheden, at det er ganske få akupunktører der kan sætte en korrekt TCM diagnose, det kræver et enormt kendskab til TCM og mange års erfaring, ligesom man både skal undersøge folks tunge, puls, afføring mv. Heldigvis er det jo heller ikke alle mekanikere der vil kunne bygge en bil fra grunden, herunder opfinde de enkelt komponenter, men de ved hvordan de skal reparere den og det er det samme med akupunktur indenfor TCM, vi læser, lærer og på den måde afkoder vi dem, som er bedst på det felt.

Jeg tilbyder flere typer akupunktur:

Udover klassisk kinesisk akupunktur som jeg bruger, findes der også andre akupunktur former som er udsprunget af de mange måder som akupunktur har været brugt på igennem tusinder af år herunder:

BMS akupunktur:

Er fantastisk til smertebehandling hvor man primært stikker fra knæene og ned i fødderne og fra albuerne og ud på hænderne samt i skalpen. BMS akupunktur er ligeledes godt til behandling af stress, søvnløshed, psykiske problemer mv. her  stikker man dog også andre steder på kroppen.

AcuNova akupunktur: 

En utrolig populær akupunkturform til behandling af af alle lidelser, men mest er AcuNova akupunktur er kendt for sine fantastiske resultater i forhold til øjensygdomme som AMD, kronisk tørre øjne, Grøn Stær og følgesygdomme efter blodpropper og diabetes, hvor man kan hjælpe mellem 70  og 80% med behandling. Ønsker du mere information om øjenbehandling med AcuNova øjenakupunktur så kontakt mig for nærmere information.

Øreakupunktur:

Man sætter nåle i ørerne som efter endt behandling tages ud eller man sætter permanente nåle i (bitte små nåle) som falder ud af sig selv. Disse er bl.a. rigtig gode til rygeafvænning, appetit regulering, smertelindring og afslapning.

Vestlig Medicinsk akupunktur:

Som det fremgår af navnet er det her “videnskabelig akupunktur”. Hvis du har smerter eller inflammation i dine muskler foregår behandlingen således, at jeg mærker de involverede muskelområder igennem og sætter nåle i de musklers Triggerpunkter, som er ømme. Når nålen kommer i musklen har det en afstressende og antiinflammatorisk virkning på musklen.

Her er et par eksempler på særligt udfordrede muskelområder:

Iskias/Piriformissyndrom: Smerter i ballen som ofte trækker ned i et eller begge ben kan skyldes, at den lille muskel Piriformis er afklemt. Hos nogle løber Iskias nerven gennem Piriformis musklen, hos andre lige ved siden af og den “lille bandit” kan virkelig få Iskiasnerven til at gøre ondt.

Iskias smerter kan både løbe bagtil og på ydresiden af benet, det er en meget smertefuld lidelse. Iskiasnerven løber fra rygsøjlen helt ned i foden og er tyk som en finger. Smerten forværres ofte ved bilkørsel, da man bøjer benet.

Iskias smerter kan normalt fjernes med akupunktur og laserterapi og er en meget populær behandling.

Jeg viser dig også et par øvelser du selv kan udføre for at afhjælpe problemet.

Psoas/Iliacus muskel problemer: Psoas er en stor muskel som forbinder vores underkrop med benene, den hæfter på rygsøjlen og sidder indvendig i hoftekammen og hæfter på lårbenet, rigtig mange mennesker har ondt i denne muskel, den kan være så spændt op, at man ikke kan rette sin hofte helt ud. Den kan spænde så meget op i den ene side, at mange får diagnosen ”ikke lige lange ben”, men der er ikke altid tilfældet.

Den er tit involveret ved menstruationssmerter og kan ligefrem klemme så meget i på kvindens underliv, at hun har svært ved at blive gravid.

Jeg har med succes behandlet Psoas/Iliacus problemer med akupressur og sammen med efterfølgende Vestlig Medicinsk Akupunktur er du godt på vej.

 

Nakke problemer: Rigtig mange mennesker har problemer med deres nakke og der kan være mange årsager; stress, for meget stillesiddende arbejde, for meget mobil eller skærm kiggeri med bøjet nakke, uvaner med at spænde eller en dårlig seng.

Jeg behandler de fleste nakkeproblemer med Vestlig Medicinsk Akupunktur kombineret med laserterapi. Først giver jeg akupunktur som hyppigt giver røde mærker i huden fordi kroppen frigiver affaldsstoffer, når nålene er sat giver jeg Laserterapi henover området. Dette er med til at løsne op, men også sætter skub i blod og lymfecirkulationen som dermed transporterer affaldsstofferne væk fra området.

Gør det ondt at blive stukket?

De nåle jeg benytter er nye, sterile og ganske fine og tynde nåle som kasseres efter brug.

Ja, det kan godt gøre lidt ondt, men næsten alle mærker bare et lille prik og smerten er væk med det samme. Skulle jeg ramme en nerve siger du til, og jeg flytter nålen lidt. Hvis du er utryg ved at blive stukket, kan jeg starte med at sætte en nål som virker afslappende og beroligende. Effekten af akupunktur virker meget hurtigt på 4 ud af 5 personer.

 

Kan man slet ikke få glæde af akupunktur hvis ikke man vil stikkes?

Jo, det kan man sagtens, jeg kan give dig akupressur, hvor jeg i stedet for nåleindstik trykker med fingrene ned i det punkt, hvor jeg ville have sat nålen. Akupressur er meget velegnet til børn, fibromyalgipatienter som har smerter mange steder og til ældre og svagelige personer – og til dem der er meget bange for nåle naturligvis.

 

Du kan også få nålefri akupunktur med Powerlaseren

– forhør nærmere.

 

Hvilke lidelser er akupunktur godt for?

Alle former for smerter.

Næsten alle former for sygdomme kan behandles med akupunktur bl.a.:

Allergi
Gigtsygdomme i led og muskler
Hovedpine/migræne
Rygsmerter
Frossen skulder
Tennisalbue
Golfarm
Menstruationsproblemer
Mave-/tarmlidelser
Bihulebetændelse
Højt blodtryk
Eksem
Kredsløbsproblemer
Lidelser i sanseorganer
Immunsygdomme
Hormonelle forstyrrelser
Søvnløshed
Og meget, meget mere.

Ring og lad os få en dialog om netop dit problem.

 

Sygeforsikring “danmark” yder tilskud til Akupunktur behandling

Klik her og læs mere