Tankefelt terapi

 

Hvad er Tankefelt terapi / TFT eller EFT / Emotional Freedom Techniques?

Kort sagt er TFT/EFT er en kombination af østens meridian stimulation og vestens samtaleterapi.

TFT blev opdaget i 1980 af den amerikanske psykolog Roger Callahan, og nu bruges behandlingen i store dele af verden. I  Sydamerika er det meget anvendt, jeg så en af de sydamerikanske atleter ”banke” sig selv til OL, inden han skulle ud og løbe for at fremme sin præstation.

Terapien kaldes også ”banke” eller ”tappe” terapi, og der kan ses mange eksempler på behandling på Youtube.

TFT/EFT er en behandlingsmetode der vinder mere og mere ind. Det er ikke en terapiform hvor vi bruger meget tid på hvorfor, hvordan og hvad kunne have været anderledes. Vi tager udgangspunkt i hvordan du har det, og det er det vi behandler. Den fysiske behandling ”banke/tappemetoden” er i store træk den samme, om du skal have behandlet flyskræk, smerter eller sorg, for det handler alt sammen om vores hjerne og vores meridianbaner.

Meridianbanerne er de energibaner i kroppen som kineserne har arbejdet med i tusinder af år, de benyttes til bl.a. akupunktur og zoneterapi. I den vestlige verden i dag har man med moderne teknologiske metoder (elektroniske, termiske og radioaktive målinger) kortlagt disse.

 

Hvad kan TFT / EFT bruges til?

TFT/EFT kan forløse traumer, det lyder meget alvorligt, men med et traume forstås i TFT/EFT termonologi, at vi i en situation ikke er fuldstændig rolige, fredfyldte og lette.

Traumer opstår, når der sker noget og vi kommer ”ud af os selv”. De traumer der ikke er forløst sidder fast i vores krop, de kan gøre os syge, bange og de trigger os næste gang vi oplever noget, der minder om den ubehagelige episode. Derfor skal de behandles og fjernes.

 

Vi kan prøve at spørge os selv om følgende:

Er det rationelt, at være ved at køre bilen i grøften fordi der kravler en edderkop i forruden på bilen?

Er det rationelt, at gå i panik over at skulle holde en tale for sine kære i familie og venners lag?

Er det rationelt, at gå i panik til eksamen, når man kan sit stof?

Svaret er vel ”næppe”, men det er vores ”reptil hjerne” der trigger os og får episoden blæst op i dimensioner der svarer til kamp/flugt adfærd (det er det ”reptilhjernen” kan finde ud af). Det er ikke længere vores fornuft eller krop der styrer os.

TFT / EFT er meget brugt og effektivt på:

Alle slags fobier

Spiseforstyrrelser – overspisning, bulimi, anoreksi.

PTSD

Depression

Allergi

Smerter

Søvnløshed

Sorg/svigt

Angst – herunder eksamensangst, præstationsangst

Rygestop

Afhængigheder

 

Hvordan foregår en behandling?

Selve behandlingen virker for den ”uindviede” temmelig mærkværdig. Den tager udgangspunkt i specielle hjerneøvelser (øjenøvelser, nynnen og tællen), lette bank på meridianbanerne, som samt gentagelse af sætninger/bekræftelser. Vi sidder sammen og jeg guider dig gennem behandlingen.

De fleste kan efter kort tid mærke, at ubehaget på det problem man har ændre sig, måske forstærkes den et øjeblik, men derefter letter ubehaget, og noget du kan have tumlet med i lang tid bliver ligegyldigt, eller vil føles meget lettere at håndtere.

 

Efter endt session vil du få lektier for, så du kan behandle dig selv efterfølgende.

Nogle traumer kræver flere behandlinger, andre klares ved en enkelt behandling, det afhænger helt af, hvor dybt det sidder. Hvis man har dybe traumer (f.eks. mange fobier), sker der ofte det, at når ét er forløst, følger de andre med, især hvis du er flittig til at behandle dig selv.

Det helt unikke ved TFT/EFT er at du selv lærer at behandle dig selv, og at du kan bruge behandlingen i alle mulige aspekter af dit liv, så selv om du kommer til mig for at slippe af med en fobi eller en angst, kan du resten af livet bruge det du har lært, når livet gør knuder.

 

Det er hjælp til selvhjælp!

Jeg har taget min uddannelse hos Hejlesen & Mygind, som i Danmark er absolut førende inden for tankefeltterapi. Jeg har både under uddannelsen og i mine efterfølgende behandlinger oplevet store og små mirakler for både mig selv og andre.

Hvis du eller dine nærmeste går og tumler med noget, så prøv denne forløsende terapiform – det er en gave for livet.